Nyt ansigt på prædikestolen i Nørrevangskirken | Nørrevangskirken
Udgivet fre d. 11. jan 2019, kl. 13:11

De næste tre måneder vil kirkegængerne i Nørrevangskirken kunne møde en ny præst i forbindelse med

gudstjenesterne. Thomas Øgaard Olsson skal i en periode på ca. tre måneder fungere som orlogspræst og
vil i den forbindelse blive afløst af Mona Møberg Larsen, første gang ved højmessen d. 20. januar 2019.
Mona Møberg Larsen har et meget bredt erfaringsgrundlag, idet hun både har virket som præst og
underviser. Hendes erhvervsforløb har dækket både klassisk præstearbejde, arbejde som præst på sygehus,
arbejde som højskolelærer, som voksenunderviser og endelig varetagelse af decideret ledelsesfunktion i
forbindelse med undervisning.
Nu er Mona tilbage i præstearbejdet, og nogle kirkegængere har allerede mødt hende i forbindelse med jul
og nytår, hvor man kunne træffe Mona som vikar i Sønderup-Nordrup-Gudum pastorat.

Kategorier Ukategoriseret