Ny præst i Nørrevangskirken | Nørrevangskirken
Udgivet tir d. 10. mar 2020, kl. 14:47

Christina Wildfang Andersen er en del af præsternes ”rejsehold”.

D. 9. marts 2020 kommer kirkegængerne i Nørrevangskirken til at se et nyt ansigt, nemlig en ”vikarpræst”.

Christina Wildfang Andersen er 45 år gammel. Hun tilhører præsternes ”rejsehold”, idet hun igennem 13 år har arbejdet fra Roskilde Stift med forskellige job på hele Sjælland. Det er klart, at netop den arbejdsform kan være meget krævende, idet den konstant stiller krav om tilpasning til nye mennesker, nye steder og nye forhold.

Christina er glad for de udfordringer, som kræves, men har også sin faste gang som frivillig på Sankt Lukas Stiftelsens hospice. Netop sjælesorg er et af hendes særlige interesseområder, hvor hun nu gennemgår efteruddannelse.

Christina afløser Thomas Øgaard Olsson fra begyndelsen af marts til udgangen af juni.

Menigheden i Nørrevangskirken glæder sig til at byde Christina velkommen.

Kategorier Ukategoriseret