Forårshilsen | Nørrevangskirken
Udgivet fre d. 27. mar 2020, kl. 16:39

 I en tid hvor du skal huske at du gør en forskel når du bliver hjemme.

Tænk at der skulle en dum kinesisk virus til, for at opdrage på danskerne. Nu har danskerne efterhånden lært at stå pænt i kø i supermarked uden at skubbe, og at de skal huske at vaske jævnligt hænder!.

Når du kigger ud ad vinduet, rammes du måske af en solstråle, snart er foråret i blomsterflor.

Foråret minder os om, at livet går videre, selv om du måske synes at tiden står stille hjemme i stuen.

I Nørrevangskirken har vi ikke glemt dig. Vi savner også dig, og håber på at det snart kan blive almindelig hverdag igen i Danmark.

Vi glæder os til når vi igen kan holde Gudstjenester, kulturelle og hyggelige arrangementer.

Men lige nu er kirken lukket. Men Gud er ikke lukket. Gud er der stadigvæk.

Husk du er ikke glemt af Gud. Du kan sende en tanke eller en bøn til Gud.

Du er stadig Guds elskede barn uanset alder.

Må Gud være med dig til vi ses igen.

Gud velsigne dig.

Husk:

“Alt har sin tid under Herrens himmel”

Prædikerens Bog kap. 3


Kærlig hilsen fra

Præst Christina Wildfang

Kategorier præstens blog