Søndagens prædiken (1. søndag efter påske) | Nørrevangskirken
Udgivet søn d. 19. apr 2020, kl. 00:00

Søndagens evangelietekst, som ligger prædikken tilgrunde, finder du under søndagens salme lige til højre for præstensblog.

PRÆDIKEN 1. SØNDAG EFTER PÅSKE

Af Pastor Christina Wildfang Andersen

  Må vi leve af Guds ord, som dagligt brød

på denne jord.

Amen.

 

  Nej, du må ikke lege i fars rosenbed!

Ja, du må godt SELV smøre dig en mad til frokost!

MULIGVIS, får mor tid til at hjælpe dig med matematik … senere!

Lignende ovenstående sætninger ved jeg, der er mange forældre, der gentager over for deres børn i disse ”corona-hjemme-ramte-tider”.

Det er måske i denne uge blevet en anelse lettere at være småbørns-forældre. Fordi mindre børn nu igen skal begynde i institutioner og skoler.

Men forældre og bedsteforældres bekymringer er ikke blevet færre.

For hvordan skal det nu gå?

Hvornår vil denne virus få sin afslutning?

Vil mit barn/barnebarn nu blive smittet?

Nej, bekymringerne er ikke nødvendigvis blevet færre.

Jeg har som præst den sidste måneds tid talt med en del forældre og bekymrede bedsteforældre i telefonen. Jeg har også talt med hårdt hjemme arbejds ramte forældre, der virkelig har prøvet at få hjemmelivet og arbejdslivet til at fungere, men som nu bare er mega-trætte af ”smil og hjemmelavede smoothies”.

 Forældre, der bare har måtte indse, at livet ikke er så instagram perfekt.

Nej, livet er ikke perfekt, og måske skal livet heller ikke være perfekt. Måske skal vi alle lære af denne krise, at kunne ”nøjes med mindre”, eller lære at ”alt det uperfekte” også kan have sin charme.

”At du som menneske er ret sej! hvis du tør arbejde med dit indre kaos og det ydre kaos, eller bare kan forholde dig til én af delene”.

Næsten som et lille barn der plager efter opmærksomhed, eller som et lille barn der plager efter en is. Kan søndagens evangelietekst også godt virke lidt insisterende på en.

For hvad er det Jesus egentlig er ude på? Hvorfor bliver Jesus gentagende gange ved med at spørge Peter, om han elsker ham? Når så Peter flere gange (ligesom forældre) gentagende bekræfter:

Ja, jeg elsker dig.

Så svarer Jesus ikke Peter: Jeg elsker også dig, Peter”

(Teenageren svarer heller ikke særligt tit sine forældre.)

Men Jesus svarer Peter:

”Vogt mit lam.”

”Vær en hyrde får mine får.”

”Vogt mine får”.

Selv om man godt kan forstå Peter, at han bliver lidt træt og bedrøvet over, at skulle gentage sig selv. Ligesom forældre i deres forsøg på at opdrage deres børn i en uendelighed kan få lov til at gentage sig selv mindst hundrede gange!

Så handler dagens evangelietekst ikke om børneopdragelse. Den handler heller ikke om forældre versus børne forhold.

For Jesus var Guds søn, og Peter, han var Jesu ven og trofaste discipel.

Da Jesus spurgte Peter: Elsker du mig?

 Så spurgte Jesus IKKE ego-centeret, Jesus higede ikke efter Peters kærlighed.

Jesus spurgte Peter, fordi Jesus ville sikre sig, at Peter TROEDE på Jesus som Kristus, som Guds søn.

For Jesus vidste at han snart skulle tilbage til Gud. Derfor var det vigtigt for Jesus at kende til Peters trofasthed, kende til Peters tro. Peter skulle efterfølge Jesus. Peter skulle bære alle de gode beretninger om Jesu liv videre. Når Jesus ikke længere kunne blive på jorden.

Vi skal her stoppe op, og huske på, at de første kristne menigheder blev forfulgt og mange blev dræbt for deres Kristus-tro.

Om nogen kendte Jesus til modstand. Om nogen kunne Jesus have sine bange anelser for, hvad der kunne ske hans kristne venner. Derfor ville Jesus sikre sig, at Peter nu også var klar til det liv, der nu ventede ham, som kristen.

Så i dag fik du beretningen om, hvordan Jesus (den gode hyrde) vil have Peter (den nye hyrde) til at passe på de kristne menigheder (fårene).

Denne store opgave eller udfordring tager Peter heldigvis imod.

Så dagens tekst kan næsten kaldes ”Troens kærlighedshistorie”. For uden Peters kærlighed til Jesus og den kristne tro, havde vi næppe siddet i dag med denne beretning eller mange af de andre gode kristne beretninger, som Jesu disciple tog med sig ud i livet og fortalte videre til deres med-mennesker.

Jesu lovede ikke Peter, og heller ikke dig som kristen, et smukt og roligt candyfloss-liv her på jorden. Men i troen på Kristus får du lov til at tro og håbe på, at det hele alligevel vil ende godt.

Må troen på Kristus også være en del af dit liv.

Må troens kærligheds-lys lyse vej for dig.

Og bærer du tunge minder eller opgaver, som tynger dig.

Så husk: Du skal ikke bære alting selv. Noget må du gerne læsse over på Gud.

Du er ikke alene, Gud har lovet at gå med dig. Gå med dig alle dage indtil verdens ende.

Du ønskes en velsignet søndag.

Amen

Kategorier præstens blog