Søndagens prædiken (2. søndag efter påske) | Nørrevangskirken
Udgivet søn d. 26. apr 2020, kl. 00:00

Søndagens evangelietekst findes under søndagens salme til højre. 

Af Pastor Christina Wildfang Andersen

 

”Har man som jeg temperament,

nærmest i smag med det spanske,

glemmer man gang efter gang

at vi bør være så danske.

Ta´ det sagtmodigt og sødt

om vores ølkasse vælter.

Jeg synes nu tit det går for vidt.

Undskyld, jeg nyser lidt rødt.

Jeg ku´ bli´ no´et så 1-2-3

og så ikke et ord! Men De ser vel

fidusen?

For man ved hvad der nemt ku´ ske

Hvis man pluds´lig gik hen og fik

åbnet for slusen.

Jeg må ta´ lidt forsigtig på`et,

Kan De ikke forstå´et.

Ærligt talt De kan ikke få mer´ besked

De må tænke Dem te´et!”

 

Det var en tekst Poul Henningsen skrev til revydronningen Liva Weel, som sang den i Dagmarrevyen i 1941.

Det er længe siden, tænker du måske?  Ja, men revyvisens ord har flere gange rumsteret i mit hoved ”i disse såkaldte tider”. For nøj! Hvor vi anstrenger os! Og prøver at være søde sammen hver for sig! Vi smiler, hilser, synger hver for sig og på afstand. Vi prøver pænt ikke at panikke, hvis nogen hoster lige ved siden af en eller ikke holder de perfekte 2 meters afstand i køen i supermarkedet. Tør man bevæge sig uden for, og prøve, bare for sjov, at gå en tur rundt om Københavns søer, er der skilte, der viser, der er ensrettet for gående. Skulle en vildfarende person prøve at bevæge sig i modsat retning, imod uret, vil der sikkert være en venlig person, der vil sige det til vedkommende, naturligvis sige det høfligt! For det er tydeligt, at der er rigtig mange danskere der for tiden øver sig i ”at tage sig sammen”, ”bevare det gode humør” og meget mere i den dur. Personligt har jeg gået og prøvet at øve mig selv i at se lidt humoristisk på det hele, selv om der ikke er meget sjov ” i disse tider”. Man bliver hurtigt træt af genudsendelser i TV, men da min nabo for femte dag i træk tændte for sin hækkeklipper, tilbød jeg ham venligt og med et humoristisk blik i øjnene, at han da gerne måtte låne min have, hvis han havde lyst?

Men vi skal helst ikke lade os provokere i disse tider. Ikke gå i ”totterne på hinanden”. Som Poul Henningsen i sin tekst skriver, du kan prøve at starte med at tænke 1-2-3, for ikke at hidse dig selv op.

Det er en super fin fidus at tælle lidt inde i sig selv. Jeg nåede bare til 500 forleden dag! For der hørte jeg en historie over hækken fra min søde gamle genbo-kone. En historie som i den grad provokerede mig, så jeg næsten fik røde knopper! Hendes 88-årige mand, der har kræft, havde fået det dårligt. Hustruen havde ringet efter hjælp. Men hun fik da at vide, at hvis der ikke var tale om et corona-tilfælde så havde de ikke tid til at sende en ambulance. Med Taxa kommer de så til hospitalet, hen til kræftafdelingen (hvor man må regne med, der ikke kommer covid-19 patienter). I indgangen får hun af en vagt at vide. at hun ikke må hjælpe sin mand ind. Ingen pårørende må komme ind! Der var ingen til at hjælpe den kræftsyge mand videre. Hustruen må med bange anelser bare stå og se sin mand prøve at slæbe sig ind. Hustruen tager hjem og 8 timer senere bliver der ringet til hende, at nu kan hun afhente sin mand igen ved indgangen.

Det gør hun naturligvis. Da finder hun ud af, at hendes mand har siddet 8 timer på en stol uden mad/drikke, og der er kun taget en blodprøve, som han ikke havde fået svar på. Manden var faktisk i tvivl om han overhovedet havde siddet på den rigtige afdeling, for der havde ingen hjælp været.

Jeg har tager hatten af for, og bukker dybt for alt det gode, søde og dygtige sygehuspersonale, der har travlt ” i disse tider”.  Men ledelsen, politikerne eller hvem man nu skal skælde ud på?!  Må have glemt eller måske panikket så meget, at man har glemt helt almindelige menneskelighed. Jeg kan godt forstå, at Ældre Sagen er begyndt ”at rasle med sablerne”, de skulle nok hellere begynde at svinge med dem, så der skete noget.

Hvordan har du det med provokation? Nogen hader det! Andre synes, det kan virke dejligt opfriskende. Nogen mennesker ligefrem lever af at provokere, føre sig frem i medierne med deres provokation.

Var Jesus i dagens evangelietekst provokerende? Ja, nogen vil måske nok synes at Jesus må have virket provokerende over for jøderne. Eller at Jesus havde en lidt dårlig timing. For Jesus står jo nærmest og siger: Jeg er festen, og I kan ikke komme med! Til og med står jøderne allerede til tempelfest, de står og fejrer den jødiske Hanukkah, der nærmest svarer til vores juleaften. Måske ikke noget at sige til at der var nogen der følte sig provokeret af Jesus. Var han lige lidt en fest-crasher den dag?

Nej. Jesus var ikke bevidst ude på at provokere, og han havde intet projekt med at ødelægge jødernes fest. Han var bare ærlig, og sandheden er ofte ilde hørt. Det er heller ikke alle mennesker der bliver lykkelige af at høre sandheden. Men det Jesus egentlig bare siger er: Tror du på mig, så har du mig også. Men tror du ikke på mig, så kan vi jo heller ikke have noget forhold til hinanden, så er der ingen tillid, håb eller tro så at sige at fiske efter. Det mindste, der trods alt skal være i et forhold, skal være en tro/tillid til hinanden. Hvis du ikke tror på mig, og jeg er Guds søn, så er du overladt til dig selv og noget andet.

Her skal nok tilføjes, at der var Jøder, der omvendte sig og blev kristne. Men der kom en tid for Jesus, hvor han bare måtte indse, at Jøderne havde nok i deres tro.

 Positivt så udvidede det bare Jesu menighed til at kunne række ud og være Gud for alle andre mennesker.

Også til en Gud, der elsker dig.

Selv i det lille tros-håb omfavner Jesu gerne dig.

Da Jesus døde på Korset og vandt over døden så gjorde han det for din skyld.

For at træde ind i din verden.

For at fortælle dig at du gennem din tro er tilgivet og elsket af Gud.

Du skal ikke leve, lide eller dø uden din Gud.

Du skal ikke gemme dig helt væk og glemme at du er et medmenneske.

Foråret er kommet og solen kigger til dig bag ruden.

Lad os hver for sig, og sammen beholde håbet og troen

på at det hele, det skal nok gå!

Og så får du lige Poul Henningsens sidste vers af revyvisen:

”Sæt fantasien i sving

Og spring det nærmeste over

Verden går altid i ring

Vist bliver den bedre og sjover´

Glæd dig så langt det gik godt

Se ikke sort på al fremtid

Ufred og splid har kun sin tid

Syng li´ som jeg ganske småt.

Man ku´ bli´ no´et så 1-2-3

I forventning om glæder og tider

som kommer

for det er nu min A-B-C,

at engang skal vi nyde den

fredfyldte sommer.

Høre Øresunds bølgebrus

mellem bilernes sus.

Ærlig talt man ku´ bli´ no´et så

1-2-3 når man tænker på det!”

 

Du ønskes en velsignet søndag.

Kategorier præstens blog