Prædiken til 4. søndag efter påske | Nørrevangskirken
Udgivet søn d. 10. maj 2020, kl. 00:00

Af Christina Wildfang Andersen

  ”Man skal gøre sig umage med livet”, sådan sagde min mormor ofte. Hun kunne heller ikke drømme om at bevæge sig uden for døren uden hår og tøj sad nydeligt. Mormor huskede altid at tale og opføre sig pænt. Hun var hjælpsom og venlige imod sine medmennesker. Desuden sagde hun aldrig nej tak til at komme ud og opleve, hun elskede livet, helst i farver!

Ja, min mormor gjorde meget for at ”gøre sig umage med livet,” og det motto øver jeg mig dagligt på at leve op til. Men det er ikke nemt ”i disse tider”. De steder, jeg elsker at komme, er lukkede. Måske åbner de snart igen? Jeg prøver at glæde mig over, at jeg har et arbejde, dét er der mange mennesker i denne tid, der desværre har mistet. Jeg prøver også at gøre mig umage med mig selv; står tidligt op om morgen, for man har jo hørt om, at en fast døgnrytme er det sundeste. Jeg ifører mig ikke joggingtøjet, selv om det er det blødeste. Jeg besvarer heller ikke telefonen med strittende morgenhår, men prøver at se net ud, selv om ingen ser mig. Jeg prøver at komme ud og opleve noget og nyde livet, så som i naturen, nydeligt pænt på afstand af min medmennesker, og skulle jeg med en fejl møde nogen på min vej, så hilses der høfligt på afstand.

Husker du mon at ”gøre dig umage med livet”? Det kan jo gøres på mange måder.

Nærmest lidt komisk, taler dagens evangelietekst om FRIHED.  Friheden er for tiden noget begrænset. Mange danskere føler sig begrænset, ikke særlig frie. Ingen kram, ingen besøg, ingen fest, ingen rejser. Vi ser nærmest dagligt håbefuldt på nyhederne i tv. Vi nærmest forventer, at regeringen skal diktere vores liv i ”hvad vi må og ikke må,” at vi har nærmest selv har glemt at bruge vores egen sunde fornuft! Den er en sti, der er farlig at gå ned af, vær varsom! Mens vi sidder hver for sig og rører i vores egen kaffe, prøver vi at trøste os med, at der er lande, hvor de har det værre end os danskere, men er det egentlig en trøst? Samtidig er der nogen af os, der titter lidt over imod Sverige. Hvad har de svenskere gang i? Deres egen lille fest?

Jesus siger i dagens tekst, at han intet gør af sig selv, det er Gud, der styrer ham. Ja, det må man jo nærmest forvente en Guds søn skal sige. Intet nyt under himlene der. Det interessante er nok nærmere at Jesus turde være anderledes end hans samtid, han turde tale og gå i diskussion med mennesker, som man ellers ikke i den tid ville turde gå ”i kamp med”. Jesus turde være sammen med og helbrede mennesker, som ingen andre mennesker nærmest turde kigge på. Det er værd at bide mærke i, for der kan vi have Jesus som et godt forbillede for os selv.

Men den frihed, som Jesus taler om, handler heller ikke om, hvorvidt du kan rejse til Sydens sol eller ej. Når Jesus taler om frihed er det på ”et lidt højere plan”. Jesus taler om en frihed for synden, en frihed for døden, for Jesus viser os, at døden ikke skal få det sidste ord. Derfor lod Jesus sig korsfæste og stod op på ny. Det var for din skyld! For at vise dig at der er mere, og der findes mere, og der kommer mere. Med den kristne tro kommer der en frihed der med håb og kærlighed vil opmuntre dig til at huske på at du skal leve livet med og uden begrænsninger. Bibelen møder dig gerne i sine ord der, hvor du er. Gud elsker dig og tager imod dig, som du er.

Nu har Jesus sat dig lidt ind i den ”himmelske frihed”, men hvad så med den jordiske frihed? Hænger de sammen? Er det i virkeligheden to sider af samme sag? I dag må du godt spørge dig selv; hvad er frihed for dig? Er frihed stadigvæk noget, vi bør værne om?

Forleden tirsdag den 5. maj var det Danmarks befrielsesdag. Det var 75 år siden, Danmark blev befriet. Jeg var ikke den eneste, der den 4. maj om aftenen tændte et lille lys. Da jeg gik aftentur så jeg mange lys der stod og lyste i folks vinduer. Må drømmen om frihed aldrig slukkes.

 

Du ønskes en velsignet søndag.

Kategorier præstens blog